Hvordan du kan gøre dit mixstudie til et tryggere sted – del 1.

Da jeg i sin tid startede med at mixe og efterhånden kom til at arbejde på projekter der skulle leveres til tryk, radioudsendelse og så videre, havde jeg et problem : Jeg var simpelthen ikke tryg ved det jeg selv lavede. Når man dertil lagde nervøsiteten over at skulle aflevere noget som skulle være færdigt og derfor teknisk og kunstnerisk iorden, så var forvirringen stor – ærligt talt ikke lige den fornemmelse man har lyst til at sidde med i den situation. Spørgsmålene var fx om der var for meget eller for lidt bund, var det for hårdt i mellemtonen, er vokalniveauet det rigtige, er det højt nok? Jeg arbejdede ofte i forskellige studier, med forskellige akustiske forhold og monitorsystemer, så det var svært at finde faste holdepunkter. Jeg brugte derfor lang tid på at tjekke mine mix alle mulige steder, blandt andet ved at køre rundt og høre dem på bilradioen. Det kunne ofte hjælpe lidt på det, men kunne lige så tit gøre at jeg blev endnu mere forvirret og efterhånden fik lyttet mig træt på mixet.

Idag er jeg noget mere erfaren, efter at have lavet mange fejl, så jeg nu er ret tryg ved de ting jeg sender videre. Jeg har erkendt nogle ting om hvordan min hjerne og ører fungerer bedst, som jeg kan tage bevidst hensyn til når jeg skal mixe. I denne post vil jeg prøve at beskrive nogle af de ting der har hjulpet mig til at blive tryg når jeg mixer.

Faste holdepunkter

For mig er det vigtigste at finde så mange faste holdepunkter som muligt. Når man sidder med en flok friske spor der skal mixes til en smuk helhed, kan det virke som om alt flyder og alt er til debat. Men kigger man lidt mere systematisk på det, kan man bryde processen op i en række delprocesser der hver især er ret konsistente og som med lidt øvelse kan blive til ren rutine.

Højttalere

Først punkt er højttalere. De er sidste stop inden dine ører og derfor selvsagt ret vigtige og et stort debatemne bla lydteknikinteresserede. Jeg mødte højttalerne i mit liv (ATC SCM10) for godt ti år siden og har holdt fast ved dem siden. Alle højttalerproducenter hævder at de laver de bedste højttalere og har masser af teknisk dokumentation på hvorfor….og de er allesammen lineære.

Om højttalerne er teknisk perfekte eller er standard i de store pladestudier, er lige meget for mig. Det vigtigste er at jeg bliver glad i låget af at lytte på dem. Hvis du kan finde de højttalere der gør det ved dig, så hold dig til dem resten af dine dage. Der kan være dage hvor du ikke synes de lyder helt optimalt eller dine venners højttalere lyder bedre. Men hold fast alligevel, for det vigtigste er at du lærer højttalerne at kende som din egen bukselomme (lyder lidt som en bryllupsprædiken I know, men sådan er det). Det var ét fast holdepunkt.

Personligt er jeg mest til klassiske hifi højttalere som ATC, B&W osv. med en god effektforstærker, fremfor aktive systemer som Genelec og Adam – men det er jo bare min præference. Og så skal de stilles op i et fornuftigt rum. Undgå klinkegulve, hjørner og murstensvægge og gå efter tæpper, bogreoler og sofaer (evt uklippede får – de dæmper godt).

Udover ATC højttalerene har jeg et par ældgamle Dallas computerhøjttalere som jeg også lytter en del på, især til balancer som fx vokalniveau. De er ikke noget specielt, men jeg kender dem afsindigt godt.

Levels

Et andet vigtigt holdepunkt for mig er mit lytteniveau. Min volumeknap står altid det samme sted når jeg mixer, eller rettere jeg har to muligheder, forklaring følger.

Idéen kommer fra den amerikanske lydtekniker og skribent Bob Katz’ bog “Mastering Audio – the art and science“. Han har udviklet noget han kalder K-system. Det er en standard for lytteniveau og metre der skal gøre det nemmere for teknikere at udveksle projekter og i det hele taget at snakke sammen, fordi man refererer til de samme niveauer. Det er en relativt langhåret proces at kalibrere sit system til K-system standard og det har jeg hverken tid eller råd til at gøre. Men jeg kan godt lide idéen om altid at lytte på samme niveau. Det er igen et fast holdepunkt der gør det lettere for mig at sammenligne niveauer imellem mine forskellige projekter og det udvikler min egen intuition for balancer både mellem de enkelte spor og spektralt. Her er hvad jeg har gjort :

– du skal bruge en decibel måler, som du placerer i din lytteposition. Dvs. lige præcis der hvor dit hoved er, når du sidder foran dine højttalere.

– du skal bruge en testoscillator der kan afgive pinknoise – Logic Pro har en testoscillatorplugin. Hvis du ikke har adgang til en test oscillator, kan du downloade 5 sekunders -20dBFS pinknoise her

– sæt oscillatoren til -20dBFS

– skru op for volumen indtil decibelmåleren viser 83dB SPL – sæt et mærke ved volumeknappen. Dette er det kraftige niveau

– skru igen på volumeknappen til måleren viser 77 dB SPL – sæt endnu et mærke. Dette er dit lave niveau.

Når du mixer fremover skal din volumeknap stå på et af de to punkter. I praksis bruger jeg mest det lave niveau, for ikke at blive træt i ørerne. Det kraftige bruger jeg engang imellem for at fornemme mixet ved højt lydtryk. Nu har jeg endnu et fast holdepunkt i min lydkæde som jeg efterhånden kender rigtigt godt. Faktisk lægger jeg tit stortrommeniveau ved at kigge på basenhederne på mine højttalere. Jeg ved lige præcis hvor meget de skal bevæge sig for at det er godt. Det kan lade sig gøre fordi mit system altid står på sammen niveau.

Træt hjerne, trætte ører

Jeg kan kun mixe et vist antal timer om dagen – faktisk kun omkring 5-6 timer og det skal være fra morgenstunden. Efter den periode er jeg simpelthen ikke i stand til at tage en fornuftig beslutning og vil ofte begynde at arbejde baglæns. Derfor planlægger jeg altid min tid omkring det. Hvis jeg arbejder længere bruger jeg den resterende tid på mere rutineprægede opgave, som fx redigering, rense spor osv. hvor der ikke nødvendigvis skal tages de store beslutninger. Med den erkendelse kan jeg sørge for at være mest muligt effektiv og undgå at høre numrene jeg mixer alt for meget. Så kan jeg kan forholde mig så neutralt til mixet som muligt og ikke gå kold på projektet – det er vigtigt at elske den musik man mixer, uanset om man selv lytter til noget andet til dagligt.

Det var første del denne artikel – i den næste post vil jeg komme med tryghedstips om selve mixprocessen.

Læs del 2 her.


Reklamer

Et par tanker om støj…

I forbindelse med at jeg mixede Kent Thomsens skønne bluesplade havde jeg et lille støjproblem – eller rettere mangel på samme. I denne post vil jeg fortælle om hvordan jeg fik løst problemet og hvordan jeg bruger støj når jeg mixer.

Problemet

Når jeg arbejder med leadvokalsporet i et mix, lukker jeg ofte sporet imellem sangfraserne ved at automatisere volume. På den måde får jeg fjernet uønskede lyde, fx smaskelyde og spild fra hovedtelefoner der kan høres igennem mixet og distrahere. Det kan for det meste gøres uden problemer, men på Kents plade er der et nummer hvor han synger hele første vers uden musik omkring sig. Der var et par små “mundlyde” jeg gerne ville have væk, men det blev alt for tydeligt at lyden blev skruet ned imellem fraserne – der blev simpelthen alt for stille. De fleste mikrofoner og især stormembranmikrofoner, afgiver en lille smule støj der kommer dels fra den interne elektronik og dels fra luftmolekyler der rammer membranen (med mindre du optager ude i verdensrummet). Store membraner har selvsagt en større overflade og er derfor mere udsatte for luftmolekylestøj. Derudover har mikrofonforforstærkeren også en vis egenstøj der ikke nødvendigvis er kraftig, men man kan tydeligt høre når den forsvinder. Så hvad gør man så?

Ja jeg løste problemet ved at optage et par minutter af outputtet på en af mine LA610 preamps. Dejlig rørstøj som jeg lagde på et spor parallelt med føromtalte vokalspor og så var problemet løst. Jeg havde fået fjernet de lyde jeg ikke ville have og samtidigt maskeret automatiseringen med en let susen.

Støj som krydderi i et mix

Jeg bruger ofte støj når jeg mixer for at modvirke den lidt ferske fornemmelse man kan få når man mixer på et digitalt system. I “gamle” dage, da man udelukkende optog på analoge båndoptagere, havde man det modsatte problem. Båndoptagerne har et relativt højt støjgulv, så der gik øvelsen ud på at begrænse støjen bla. ved hjælp af støjreduktionssystemer og en højere båndhastighed. Men uanset hvad, så var støjen til stede og er på en eller anden måde blevet en del af æstetikken, specielt indenfor rytmiske genrer. Jeg tror simpelthen vi ville synes at Pink Floyds “The Wall” ville lyde underlig uden den svage susen fra optagekæden, for ikke at tale om den svage knitren fra en LP-plade som nogle mennesker stadig sværger til – bla. andet pga. af støjen, er min tese.

Vore dages digitale systemer er meget støjfrie sammenlignet med analoge systemer. Det er på mange måder rart, men det er også som om der mangler noget. Mange prøver at modvirke den fesne fornemmelse ved at bruge forvrængning fra diverse rørpreamps, tapesaturation plugins og summingmixere, men jeg vil gerne gøre opmærksom på støj som en supplerende måde at sparke en smule liv i dit eurodancespor.

Indenfor filmverdenen opererer man med begrebet “roomtone”. Det går ud på at lydmanden, efter at man har optaget en scene, får filmsettet for sig selv og optager 5-10 minutter af rummet som det lyder uden aktivitet. Der er altid svag støj i den verden der omgiver os og derfor føles det underligt uden. Roomtoneoptagelserne bruges til at tilføje atmosfære til det endelige mix, der ellers ville virke tomt og unaturligt. Jeg har en lille samling af roomtone og andet støj optaget med min Zoom H4, der ofte finder vej ind i de musikmix jeg laver. Jeg er specielt glad for mildt regnvejr, der fungerer godt med jazzballader. For et par år siden producerede og mixede jeg en jazzplade der hedder “Lifelines” med Dahlen/Bærenzen Project. På den findes der en meget luftig, jazzet ballade med titlen “Misconception”. Her har jeg eksperimenteret med en smule regnvejr i mixet.

Jeg går efter at lægge det så svagt som muligt, da det ikke skal tiltrække sig opmærksomhed i sig selv. Jeg skruer ned og muter/unmuter indtil jeg har fundet det svageste niveau hvor det stadig gør en forskel og rider det med automation. Lyt til nummeret her :

Lifelines - Dahlen Baerentzen Project

Det var alt hvad jeg havde om støj for nu, jeg håber det kan inspirere til lidt eksperimenter, og så ikke ikke mere støj her fra. God weekend.

Blues på dansk – må man det?

Ja det synes jeg jo – så I skal også lige høre en snas af et af de andre projekter jeg har arbejdet på i den senere tid.

Kent Thomsen er en gammel rotte i dansk blues – han og hans orkester har været på landevejen i årtier, men de har faktisk ikke udgivet plade før nu. En anden knap så gammel bluesrotte Mike Andersen har stået for indspilningerne og jeg har haft æren af at mixe. Det er nogle dejligt sunde optagelser, så der har været plads til at eksperimentere i stedet for at reparere. Det hele er mixet i Logic Pro 8 med en af mine UA LA610’ere insertet på vokalen vha af Logics I/O plugin – preampen og T4-compressoren i LA610’eren gør gode ting for især moden herrevokal :-).

Nu mangler vi bare en lille masteringsession og så skulle pladen være på vej i trykken – udgivelsesdatoen kommer senere. Indtil da lyt på en lille smagsprøve her :

En update, en reklame, en anbefaling og en hyldest.

Ja det er ved at være noget tid siden jeg har postet på siden. Mit arbejde har ikke levnet mig tid til at lave nye videoer. Jeg har højsæson i denne tid, med mix af diverse plader, videoproduktion og diverse fotoopgaver, så der går lidt tid endnu – men der skal nok komme noget til de lange vinteraftener. Jeg har fået en masse dejlig respons på de ting jeg allerede har postet og det er jeg ufatteligt glad for, tak skal I have.

Har fået opdateret mit fotoportfolio, bla. med billeder fra en Carpark North koncert i Vejle for nylig. Se dem her :

FOTOS

Per Christian Frosts plade er endelig i handlen. Den er indspillet i det nu hedengangne Feedback Studie i Viby J med dubs og mix af Per og jeg i vores studie i Risskov.

Se en teaser for pladen her :

og køb den her :

When the Time Is Right - Per Christian Frost

Så vil jeg også lige komme med en anbefaling af den ultimative teknikerbog for Beatles fans og i det hele taget folk der godt kan lige vintage grej. Bogen hedder “Recording the Beatles” og er en minutiøs gennemgang af alt, og jeg mener alt, det gear er blevet brugt på alle Beatles plader, lige fra kabler til compressorer og echochambers. Jeg kan ikke anbefale den nok. Den er en smule pebret, men der er godt nok også til mange glade timer 🙂 Se og evt. køb bogen her : RecordingtheBeatles

Til sidst vil jeg, for at ære mindet om desværre afdøde Steve Jobs, lige vise jer min gamle Mac Plus fra 1986, 20 Mb harddisk, 1 Mb Ram og den kører stadig. Iøvrigt kører den system 6 🙂 Tak til Steve for at levere det vigtigste værktøj i min karriere.

Der er en Logic Pro X på vej og lidt om updates

For nogle måneder siden udsendte Apple en markant update til deres filmredigerings program Final Cut Pro. Det har givet anledning til massiv kritik fra de professionelle brugere, da Apple havde valgt at fjerne en række vigtige funktioner, der blandt andet gjorde at programmet ikke rigtigt kunne kommunikere med omverdenen – det er en dealbreaker når man arbejder på en større produktion. Man kunne indvende at man jo bare kan blive på den gamle version, men Apple valgte desværre at stoppe support på den “gamle” version af FCP, der ikke rigtigt kan køre på det nye Lion system, og derfor kom mange brugere i klemme med deres nye Mac’er.

Der er nu ifølge Apple Insider en ny Logic version på vej, og jeg må da sige at siden FCP-problematikken, har jeg været noget nervøs for hvilken vej det ville gå med Logic. Programmet er jo rygraden i mit arbejde og jeg vil nødigt se det blive til en Garageband Pro….så hvis Apple Insiders tilsyneladende holdbare rygte holder stik, er jeg lidt roligere.

Jeg kører, belært af fortiden, en meget konservativ opdateringspolitik i mit studie, da jeg tidligere har været udsat for at både systemopdateringer og opdateringer af Logic har givet problemer, og i enkelte tilfælde gjort at computeren gik ned for alvor. Det er jo ret svært at forklare betalende kunder, så jeg opdaterer kun når jeg ved at jeg har tid til at teste systemet grundigt igennem og sørger for at kunne gå tilbage til den gamle opsætning hvis uheldet skulle være ude. Et stabilt system er det vigtigste for mig! Jeg kører i øjeblikket stadig Logic Pro 8, da der ikke rigtigt har været anledning for mig til at skifte til 9’eren og den version har heller ikke nogle funktioner der er meget vigtige for min måde at arbejde på. Jeg er iøvrigt også stadig på Leopardsystemet.  Men det varer ikke længe før min studiecomputer er slidt op så jeg skal ud at købe en ny. Det  bliver jo så på Lion og derfor bliver jeg tvunget til at køre med en nyere Logic version, der forhåbentligt bliver en bedre version og ikke en garageband-version 😉

Jeg vil dog stadig se det før jeg tror det, og have i baghovedet at jeg kan blive nødt til at skifte til et andet program, hvis Apple for alvor dropper de professionelle programmer til fordel for Iphone/garageband-segmentet…men det kunne de da ikke finde på vel? 😉

PS : det står lidt stille med tutorialproduktionen for tiden, da jeg har ultratravlt med et par store projekter der snart skal afleveres, så hav tålmodighed lidt endnu.

Læs Apple Insider artiklen her :

Apple Insider

Franck White og Christian Franck webvideo fra Kupé, Aarhus

I april måned fik jeg til opgave at optage en koncert med duoen White/Frank, der skulle optræde på Djurs Blueslands festival på Train her I Aarhus. Ideen var at optage hele koncerten på video og derefter producere en webteaser med eksempler fra deres sæt. De skulle optræde på den lille scene i Trains natklub Kupé og stilen er blues. Jeg tænkte at sådan et projekt måske kunne give lidt inspiration, i disse tider hvor man jo skal lave det hele selv, så her er en lille rapport.

Jeg optog lyden med en Edirol R44 4-sporsoptager. Besætningen er én vokal og én guitar. Jeg fik et par linier fra lydmanden og opstillede selv et par Røde NT5 mics i en XY stereoopsætning 3-4 meter foran den lille scene på Kupé.

Jeg placerede mit Canon HV20 kamera så det tog et totalskud af scenen. Det blev placeret skråt på så det ikke generede publikum. Planen var at det skulle se lidt råt og skramlet ud – det synes jeg passer godt til musikstilen.

I løbet af hele koncerten piskede jeg rundt med mit yndlingskamera Nikon D7000 med et 35mm/F1.8 objektiv og skød diverse nærbilleder.

Jeg optog også lyd på begge kameraer som ref.

Alle optagelserne blev konverteret til Apple codec ProRes (HQ) i  720p 25fps.

Jeg mixede lyden i Logic først og lagde det ind i Final Cut Pro7. Jeg syncede lyden manuelt med optagelserne fra begge kameraer. Det gik relativt hurtigt med dette enkle setup. Er dog stødt på programmet Dualeyes, der kan gøre det for mig, så det vil jeg bruge i fremtidige projekter.

Så redigerede jeg hele teaseren og lavede løbende noget grading på billederne. Jeg synes sort/hvid passede godt til stilen og tilføjede en svag vignet for at øge det skramlede look. Optagelserne fra D7000 var betydeligt mere clean end fra Canon kameraet, så jeg tilføjede noget ekstra grain og noise til billedet, så det matchede en anelse bedre. Normalt foretrækker jeg at lave grading effekter i Adobe After Effects, hvor jeg har de tunge skyts. Men det er også noget mere tidskrævende, så jeg valgte at lave effekterne inde i FCP7 for at have en acceptabel balance mellem tid og budget.

Tekster og credits er lavet i Apple Motion 4.

Hele øvelsen for mig gik ud på om jeg kunne lave noget fornuftigt, ene mand, med udstyr som kan være i en stor rygsæk – rebelstyle. Jeg er  tilfreds med resultatet og lærer nyt hele tiden.

Se resultatet her: