Hvordan du kan gøre dit mixstudie til et tryggere sted – del 2.

I den første del af denne lille miniserie om tryghed, handlede det mest om det miljø jeg mixer i. I dette afsnit vil jeg beskrive nogle konkrete teknikker og arbejdsgange jeg bruger og håber det kan give lidt inspiration.

Min overordnede pointe er jo at bryde den tilsyneladende flydende og lidt uoverskuelige proces ned i små dele som man kan forholde sig nøgternt til, og så vidt muligt finde faste arbejdsgange og teknikker der bliver til rutine. På den måde kan jeg gemme mest mulig hjernekapacitet til de beslutninger der er virkeligt vigtige og med tiden blive god til at spotte hvilke af dem der er netop det.

Et væsentligt punkt for mig er referencemusik. Det er helt konkret 6 numre der hver især repræsenterer mit lydideal og den musik jeg selv kan lide. Jeg kender dem rigtigt godt og ved hvordan de skal føles og lyde. Derfor kan jeg hurtigt gennemskue om der er problemer eller bare ting der er anderledes ved det system jeg sidder ved. Jeg bruger dem også til at minde mig selv om hvad jeg stræber efter eller hvis jeg er træt og begynder at høre tekniske problemer der ikke er der, kan de lige bekræfte mig i at alt er ok.

Det er selvfølgelig vigtigt at man finder sin egen referencemusik, men for sjov får I lige mine :

Massive Attack  “Angel” fra Mezzanine – Her kan man høre om bunden fungerer eller om subwooferen er kaliberet forkert (det er de for det meste).

Miles Davis “So What” – fra Kind Of Blue pladen – minder mig om hvor enkelt det kan gøres.

Talk Talk “Wealth” fra Spirit of Eden – minder mig om at der skal være luft i mixet og jeg kan høre om der er problemer med fase og stereoperspektiv på monitorsystemet

Peter Gabriel “Sky Blue” fra Up – man kan tjekke bund og generelt bare stræbe efter god vokallyd.

Nine Inch Nails “We’re in This Together” fra The Fragile – minder mig om hvor meget kontrol man kan have over et punchy og fyldigt mix.

Daniel Lanois “I Like That” fra Here Is What Is – minder mig om hvem der er mesteren og at musikere generelt er nogle dejlige mennesker som jeg vælger fremfor at blive rig.

Frekvenser og Hertz

Den ting der har hjulpet mig mest i mixprocessen er at jeg har lært at identificere frekvensområder på øret. Jeg behøver ikke længere at sidde og lede efter det jeg har brug for, men kan gå lige til biddet. Jeg ved ikke rigtigt om der findes en metode til at lære det hurtigt, men jeg har fra starten af noteret mig hvor instrumenterne har deres hovedområde og brugt det som min huskeliste. Her er nogle af mine mentale noter, bemærk at de selvfølgeligt er sådan cirka :

  • 60 Hz og ned : Det absolut dybeste område. Her er det kun det laveste af bas og stortromme der skal være.
  • 70-100 Hz : Et godt sted at finde bund i toms
  • 110 Hz : Her kan man finde elbas
  • 200 Hz : Et meget vigtigt område som jeg bruger meget tid på at dæmpe. Det er her en westerguitar runger og hvis du mangler top på leadvokalen, så fjern lidt her i stedet for at booste toppen på din hæslige eq-plugin.
  • 500 Hz : Papområdet – ja måske ikke det meste videnskabelige navn, men hvis instrumenter lyder lidt af papkasse, så dæmp lidt her.
  • 1000-1500 Hz : Walkie talkie område. Det er her du finder de frekvenser hvor instrumentet lyder som den lyd man kender fra gamle telefoner og walkietalkies
  • 3-6000 Hz : Dette område er dine ører mest følsomme overfor. Her finder man taleforståelse, punch i vokalen og det godt at dæmpe hvis vokalen/instrumentet virker koldt eller hårdt. Det er også her soloinstrumenter som elguitar og sax slår deres folder, så pas på de ikke slås med leadvokalen. Vokalen skal altid vinde.
  • 7-8 Khz : Her finder du siblianter eller S- og T-lyde på vokalen. Det er i dette område man de-esser.
  • 10 Kzh og op : Her kan man finde luft på ridebækkenet og fx åbner sit mix en smule med en shelving eq på masteren, bare et par dB eller tre.

Generelt bruger jeg ikke eq til andet end at dæmpe en smule på de relevante frekvenser, 2-3 dB. Synes det lyder mindre kønt at booste områder med de fleste eq’s med mindre man har råd til en Massenburg eq (hardware, ikke software) og det har jeg ikke.

George Massenburg var iøvrigt en af de første til at beskrive principperne i en såkaldt parametrisk equalizer. Det er den mest almindelig type til studiebrug. De kan være konstrueret meget forskelligt rent teknisk – navnet går mere på den måde man betjener dem.

En parametrisk equalizer har typisk tre parametre : frekvens (freq), dæmpning/boost  (att/boost) og kurvens bredde omkring centerfrekvensen (Q). Når man arbejder med den er en god tommelfingerregel at booste rimeligt kraftigt og så dreje frekvensknappen til du finder det område der skal dæmpes. Jeg bruger næsten altid en lav Q, det vil sige en bred kurve omkring centerfrekvensen.

Fix it in mix

Min mixproces er inddelt i nogle trin som jeg kalder faser. Det lyder meget gennemtænkt og konceptagtigt,  men det er bare sådan min arbejdsgang har udviklet sig efter mange år og noget skal man jo kalde det.

Fase 1

Hvis jeg skal mixe et helt album, starter jeg med at sætte alle numrene op, dvs loade filerne ind i Logic (som jeg bruger for det meste) og laver et lynhurtigt grundmix. Jeg tilføjer en smule eq og en endnu mindre smule compression hist og her. Målet er at lave grundmix der repræsenterer nummeret og stilen uden automation og alt for mange lydbeslutninger. I løbet af denne proces lærer jeg optagelserne at kende og spotter om der er tekniske problemer der skal løses senere.

Jeg bruger ikke mere end en halv times tid pr. nummer.

Fase 2

I denne fase går jeg en tand dybere. Det første jeg gør er at identificere mixets anker. Det vil sige et spor der skal være konstanten i mixet. Hvis vi forestiller os en klassisk rocksang, vil mine ankerpunkter være trommer og leadvokal. Jeg starter med at få trommerne op at køre med det niveau de skal have. Derefter leadvokal, renser sporet og rider det med automation til det står fast og godt hele nummeret igennem. Derefter bringer jeg de resterende spor op til de balancerer nogenlunde. Jeg bruger heller ikke her særligt lang tid på hvert nummer…igen en halv times tid. Jeg prøver bare at følge mine umiddelbare indfald uden at tænke for meget over det – fixer de ting jeg studser over.

Det første nummer jeg arbejder med i fase 2 gemmer jeg presets på de forskellige instrumenter, som jeg kan bruge som udgangspunkt for de andre numre.

Fase 3

Nu begynder jeg at automatisere de øvrige spor, forholde mig til rumklang/echo, panorering og evt. reparation af tekniske fejl. Jeg forholder mig til om der er hele eller dele af spor der kan være svære at få plads til i mixet. Hvis de ikke kan være der skal de ud. Vær klar på at kill your darlings. Selvfølgelig i dialog med kunstneren.

Igen bruger jeg ikke lang tid på hvert nummer og bouncer stereomix af dem.

Fase 4

Her begynder jeg derhjemme, gerne lige når jeg er stået op. Jeg lytter numrene igennem med nogle gode hovedtelefoner (mine er Sennheiser HD25). Jeg skriver alt ned der falder mig ind, selv bitte små detaljer og ideer. Jeg prøver at bruge min intuition og ikke tænke for meget over det. Derefter tager jeg i studiet og retter og prøver alle de ting jeg skrevet ned. Fase 4 gentager sig indtil jeg ikke har mere at skrive ned.

Det korte af det lange er, at jeg ikke forholder mig til alt på en gang, men ved hele tiden at træde et skridt tilbage og lytte, får rettet de ting jeg studser over og så bare løber tør for ting at studse over. Og så husk lige at det skal fixes i mixet og ikke under mastering.

Til sidst sørger jeg for at bandet eller kunsteren er med i de sidste omgange. Når man har siddet med projektet alene, er det godt at få nogle friske ører på. Det kan sommetider være frustrerende hvis der kommer indspark der ligger lang fra hvad man selv synes. Men min erfaring har lært mig at jeg får langt det bedste resultat hvis jeg kan lægge min ærekærhed fra mig og prøve de ting der bliver foreslået. Andre mennesker kan jo også få gode idéer. Jeg siger altid min mening og er parat til at “forhandle”.

Det var så anden del af mine mixartikler. I næste afsnit vil jeg komme med nogle betragtninger omkring instrumenternes placering i mixet og forsøge mig med nogle tegninger for at illustrere hvordan jeg ser det – så det kan jo ikke undgå at blive fuldstændigt vanvittigt.

Læs del 3 her

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s