Hvordan du kan gøre dit mixstudie til et tryggere sted – del 1.

Da jeg i sin tid startede med at mixe og efterhånden kom til at arbejde på projekter der skulle leveres til tryk, radioudsendelse og så videre, havde jeg et problem : Jeg var simpelthen ikke tryg ved det jeg selv lavede. Når man dertil lagde nervøsiteten over at skulle aflevere noget som skulle være færdigt og derfor teknisk og kunstnerisk iorden, så var forvirringen stor – ærligt talt ikke lige den fornemmelse man har lyst til at sidde med i den situation. Spørgsmålene var fx om der var for meget eller for lidt bund, var det for hårdt i mellemtonen, er vokalniveauet det rigtige, er det højt nok? Jeg arbejdede ofte i forskellige studier, med forskellige akustiske forhold og monitorsystemer, så det var svært at finde faste holdepunkter. Jeg brugte derfor lang tid på at tjekke mine mix alle mulige steder, blandt andet ved at køre rundt og høre dem på bilradioen. Det kunne ofte hjælpe lidt på det, men kunne lige så tit gøre at jeg blev endnu mere forvirret og efterhånden fik lyttet mig træt på mixet.

Idag er jeg noget mere erfaren, efter at have lavet mange fejl, så jeg nu er ret tryg ved de ting jeg sender videre. Jeg har erkendt nogle ting om hvordan min hjerne og ører fungerer bedst, som jeg kan tage bevidst hensyn til når jeg skal mixe. I denne post vil jeg prøve at beskrive nogle af de ting der har hjulpet mig til at blive tryg når jeg mixer.

Faste holdepunkter

For mig er det vigtigste at finde så mange faste holdepunkter som muligt. Når man sidder med en flok friske spor der skal mixes til en smuk helhed, kan det virke som om alt flyder og alt er til debat. Men kigger man lidt mere systematisk på det, kan man bryde processen op i en række delprocesser der hver især er ret konsistente og som med lidt øvelse kan blive til ren rutine.

Højttalere

Først punkt er højttalere. De er sidste stop inden dine ører og derfor selvsagt ret vigtige og et stort debatemne bla lydteknikinteresserede. Jeg mødte højttalerne i mit liv (ATC SCM10) for godt ti år siden og har holdt fast ved dem siden. Alle højttalerproducenter hævder at de laver de bedste højttalere og har masser af teknisk dokumentation på hvorfor….og de er allesammen lineære.

Om højttalerne er teknisk perfekte eller er standard i de store pladestudier, er lige meget for mig. Det vigtigste er at jeg bliver glad i låget af at lytte på dem. Hvis du kan finde de højttalere der gør det ved dig, så hold dig til dem resten af dine dage. Der kan være dage hvor du ikke synes de lyder helt optimalt eller dine venners højttalere lyder bedre. Men hold fast alligevel, for det vigtigste er at du lærer højttalerne at kende som din egen bukselomme (lyder lidt som en bryllupsprædiken I know, men sådan er det). Det var ét fast holdepunkt.

Personligt er jeg mest til klassiske hifi højttalere som ATC, B&W osv. med en god effektforstærker, fremfor aktive systemer som Genelec og Adam – men det er jo bare min præference. Og så skal de stilles op i et fornuftigt rum. Undgå klinkegulve, hjørner og murstensvægge og gå efter tæpper, bogreoler og sofaer (evt uklippede får – de dæmper godt).

Udover ATC højttalerene har jeg et par ældgamle Dallas computerhøjttalere som jeg også lytter en del på, især til balancer som fx vokalniveau. De er ikke noget specielt, men jeg kender dem afsindigt godt.

Levels

Et andet vigtigt holdepunkt for mig er mit lytteniveau. Min volumeknap står altid det samme sted når jeg mixer, eller rettere jeg har to muligheder, forklaring følger.

Idéen kommer fra den amerikanske lydtekniker og skribent Bob Katz’ bog “Mastering Audio – the art and science“. Han har udviklet noget han kalder K-system. Det er en standard for lytteniveau og metre der skal gøre det nemmere for teknikere at udveksle projekter og i det hele taget at snakke sammen, fordi man refererer til de samme niveauer. Det er en relativt langhåret proces at kalibrere sit system til K-system standard og det har jeg hverken tid eller råd til at gøre. Men jeg kan godt lide idéen om altid at lytte på samme niveau. Det er igen et fast holdepunkt der gør det lettere for mig at sammenligne niveauer imellem mine forskellige projekter og det udvikler min egen intuition for balancer både mellem de enkelte spor og spektralt. Her er hvad jeg har gjort :

– du skal bruge en decibel måler, som du placerer i din lytteposition. Dvs. lige præcis der hvor dit hoved er, når du sidder foran dine højttalere.

– du skal bruge en testoscillator der kan afgive pinknoise – Logic Pro har en testoscillatorplugin. Hvis du ikke har adgang til en test oscillator, kan du downloade 5 sekunders -20dBFS pinknoise her

– sæt oscillatoren til -20dBFS

– skru op for volumen indtil decibelmåleren viser 83dB SPL – sæt et mærke ved volumeknappen. Dette er det kraftige niveau

– skru igen på volumeknappen til måleren viser 77 dB SPL – sæt endnu et mærke. Dette er dit lave niveau.

Når du mixer fremover skal din volumeknap stå på et af de to punkter. I praksis bruger jeg mest det lave niveau, for ikke at blive træt i ørerne. Det kraftige bruger jeg engang imellem for at fornemme mixet ved højt lydtryk. Nu har jeg endnu et fast holdepunkt i min lydkæde som jeg efterhånden kender rigtigt godt. Faktisk lægger jeg tit stortrommeniveau ved at kigge på basenhederne på mine højttalere. Jeg ved lige præcis hvor meget de skal bevæge sig for at det er godt. Det kan lade sig gøre fordi mit system altid står på sammen niveau.

Træt hjerne, trætte ører

Jeg kan kun mixe et vist antal timer om dagen – faktisk kun omkring 5-6 timer og det skal være fra morgenstunden. Efter den periode er jeg simpelthen ikke i stand til at tage en fornuftig beslutning og vil ofte begynde at arbejde baglæns. Derfor planlægger jeg altid min tid omkring det. Hvis jeg arbejder længere bruger jeg den resterende tid på mere rutineprægede opgave, som fx redigering, rense spor osv. hvor der ikke nødvendigvis skal tages de store beslutninger. Med den erkendelse kan jeg sørge for at være mest muligt effektiv og undgå at høre numrene jeg mixer alt for meget. Så kan jeg kan forholde mig så neutralt til mixet som muligt og ikke gå kold på projektet – det er vigtigt at elske den musik man mixer, uanset om man selv lytter til noget andet til dagligt.

Det var første del denne artikel – i den næste post vil jeg komme med tryghedstips om selve mixprocessen.

Læs del 2 her.


Advertisements

6 comments

  1. Bjarne Hansen

    Skønt at du har fundet en variant, som passer dig 🙂 Mht. lyttetræthed efter en del timers mix, har jeg et lille trick jeg vil dele med dig, som dog går imod teorien om to faste lytteniveauer. i stedet for at ørerne konstant modtager et vist lydtryk, skruer jeg så langt ned, at ørerne istedet ‘læner’ sig frem mod lyden. Sagt på en anden måde: Flytter fra passivt modtagende til aktivt opsøgende. For mig gør den en kæmpe forskel, ikke mindst når det handler om at vurdere balancer og bund. To gennemspilninger af mikset ved det niveau gør hele forskellen.
    Happy mixing 🙂
    KH Bjarne

    • morten eriksen

      Hej Bjarne – tak for tippet, det giver rigtig god mening og skal helt klart prøves. Og tak for de positive kommentarer fra jer andre 🙂

      Kh
      Morten

  2. Kent Thomsen

    Hejsa.

    Omkring de trætte øren, og i forlængelse af Bjarne Hansens kommentar om at “læne sig mod lyden”, må jeg måske videregive et lille trick jeg lærte da jeg var i lære som klaverstemmer, hvor man også lytter yderst koncentreret, og som jeg selv bruger når jeg mixer:

    Når man sidder og virkelig “lytter igennem” på en bestemt passage, hjælper det at dreje hovedet lidt fra side til side med jævne mellemrum, ca. hver tiende sekund eller sådan.

    P.g.a. ørets enestående evne til lynhurtigt at registrere fra hvilken retning en lyd kommer, skiftes fokus en lille bitte smule når man drejer hovedet.

    Men ikke mere, end det blot opleves som om hørelsen skærpes, fordi hjernen påny bearbejder de indtryk ørerne sender.

    Prøv det engang, selve oplevelsen er meget tydeligere end man skulle tro:-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s