Daniel Lanois – producer og inspirator

Ok jeg indrømmer at jeg er kæmpe fan af den canadiske guitarist, musiker og producer Daniel Lanois. Hans sound og måde at arbejde på inspirerer mig dagligt i mit arbejde. Jeg kunne skrive en hel bog om ham, men lover at gøre det kort her.

Iaften skal jeg til koncert med Daniel Lanois og hans seneste projekt Black Dub på Voxhall. Det er en trio med trommeslageren Brian Blade og sangerinden Trixie Whitley. Hvor heldig kan man være, at de spiller en kilometers penge fra hvor jeg bor her i Aarhus? Jeg har set ham et par gange før, og er i grunden ikke helt kommet mig, på trods af at det er flere år siden sidst.

I den anledning vil jeg kort præsentere manden set fra min synsvinkel, til dem af jer der ikke kender ham:

Han har produceret for blandt andre U2, Peter Gabriel, Bob Dylan, Neil Young og ikke mindst Emmelou Harris, og har derudover udsendt en række albums i eget navn.

Lanois har igennem mange år samarbejdet med produceren Brian Eno. De har sammen udviklet deres egen “treatment” teknik, hvor de tager små bidder fra optagelserne de arbejder med, og processerer dem med echo-maskiner, filtre etc. Bidderne bruges som baggrundstextures, der indlægges i baggrunden når de mixer. Det giver atmosfære og kan bla. høres på U2’s “The Joshua Tree”.

Lanois er glad for gamle 70’er Neve mixerpulte, Teletronix La2a compressorer, og gamle RCA båndmikrofoner.

Han optager på et ældre RADAR harddiskrecording system, der betjeningsmæssigt minder meget om en 2″ analog båndoptager….men altså ikke lydmæssigt. Jeg har selv arbejdet med RADAR og det udmærker sig blandt andet ved at man næsten ikke kan redigere i optagelserne, så man bliver ikke fristet til at bruge al sin tid på at klippe. Musikerne er simpelthen nødt til at spille godt. Skræmmende tanke ikke? 😉

Har idag studie i Los Angeles.

Bruger rigtigt meget echo og lange rumklange. Det kan jeg godt lide

Har den mest fantastiske bund i sine mix. Bund er jo meningen med det hele ikke?

Spiller svagt på instrumenterne, men gainer højt – det giver en tyk sound.

Mixer som om han spiller på et instrument og tager den bedste “performance”. Ingen automatisering.

Et par gode steder at starte med at lytte, er følgende albums:

Emmelou Harris “Wrecking Ball”

Bob Dylan “Time Out of Mind”

Peter Gabriel “So”

U2 “The Joshua Tree”

…og så selvfølgelig hans egne plader.

Han har lavet en fantastisk dokumentar om tilblivelsen af albummet “Here Is What Is”.

Den købes og downloades fra hans eget website og kan kraftigt anbefales hvis du vil have god inspiration til lyd og producerarbejde. Der er dels selve dokumentaren og dels diverse bonusmateriale. Se et klip her:

Se video med Black Dub her:

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s