Byg din egen stortrommemikrofon


For mange år siden læste jeg en artikel om en lydtekniker i det engelske magasin Studio Sound (hedder idag Resolutionmag) der brugte en højttalerenhed fra en Yamaha NS10 højttaler som stortrommemikrofon, i kombination med en mere konventionel mikrofon. Det var en aha-oplevelse for mig, for det gav egentlig god mening at bruge en lille bashøjttaler til det.

I studiet bruger jeg næsten altid to mikrofoner på stortrommen: En AKG D112 placeret inde i trommen, og før i tiden en stormembranmikrofon af varierende fabrikat, placeret en halv meters penge foran frontskindet. Mikrofonen inde i trommen opfanger, firkantet sagt, den lidt mere højfrekvente lyd, eller “klasket” fra køllen, mens mikrofonen foran får fat i de dybere frekvenser. Jeg har ikke en million mikrofoner at vælge imellem, så det ville være fantastisk hvis jeg kunne finde et billigt alternativ til stortrommen, så jeg kunne frigøre stormembranmikrofonen til noget andet.

Nå men jeg havde en lille 6,5″ JBL enhed liggende som jeg fik monteret og resultatet var perfekt. Den lille enhed er ikke så god til højre frekvenser, så spild fra lilletromme og bækkener bliver automatisk siet fra. Desuden booster den relativt store membran på enheden (sammenlignet med en mikrofonmembran) de lave frekvenser en smule, så lyden er i top til formålet.

Jeg vil lige dele tippet med en kort beskrivelse af hvordan man gør, og et lille lydeksempel. Har du bare en lille smule erfaring med en loddekolbe, så er det nemt at lave.

Materialer

Du skal bruge følgende værktøj og materialer:

Loddegrej – en loddekolbe og noget loddetin.

Skævbider eller andet du kan afisolere kabel med.

et XLR-han stik.

En stump mikrofonkabel.

en lille højttalerenhed på omkring 6,5 tommer.

Sådan gør du

Afisolér mikrofonkablet i begge ender. Kablet har to signalledere i to forskellige farver og derudover en skærm (tråden der er flettet rundt om signallederne).

Afisolér signallederne og sno skærmen til en spids.

Lod kablet på XLR-stik og højttaler som på nedenstående tegning:

Nu er din mikrofon klar til brug.

Placering

Du kan selvfølgelig selv eksperimentere med placering af mikrofonen, og iøvrigt også hvordan du holder den fast. Jeg bruger et gammelt guitarstativ med et tæppe på de to arme forneden og placerer den en lille halv meter fra frontskindet.

God fornøjelse med den og send mig en besked hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

Tak til Remic Microphones for hjælp med diagram til en balanceret forbindelse:

Se mere om Remic Microphones her

Har lavet en lille optagelse med mig selv. Det er en AKG D112 inde i stortrommen og JBL højttaleren foran:

TROMMEDEMO

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s