The Levelator® – enhver podcasters drøm?
Skrevet: 2. januar 2012 Arkiveret i: Lydteknik | Tags: dynamics, lyd, Lydteknik, mix, niveau, podcast, software Leave a comment »Nogen gange skal det ikke være kunst, det skal bare være færdigt! For nyligt stødte jeg på et lille smart program jeg tror kan være til nytte fra tid til anden. Det hedder The Levelator og er designet til at lægge tale i niveau. Det kan fx være til hjælp hvis man producerer podcasts eller webvideos og der ikke er tid til at kæle for lyden, men hvor taleforståelsen er vigtig. Jeg har ikke gennemtestet programmet, men prøvet det er par gange og synes det giver et fornuftigt resultat.
Jeg har tidligere skrevet om RMS niveau som et nogenlunde mål for hvor kraftigt vi opfatter ét niveau i forhold til et andet. I forbindelse med tale kan RMS-målinger dog nemt komme til kort, da tale faktisk procentuelt mest består af stilhed. Derfor kan det være svært at matche to stemmer i et interview hvis man ikke har den store erfaring med den slags. Levelator er meget enkelt at bruge. Man trækker bare sin færdige lydfil ind i programmets vindue og så ordner det selv resten. Jeg kan ikke anbefale at bruge det på leadvokaler o.lign. da Levelator bla. bruger normalization til at opnå sit mål, så hvis optimal lydkvalitet er førsteprioritet, er det stadig bedst at “håndgejle” niveauet i mixeren. The Levelator er gratis (man kan donére) og du kan se mere og downloade her.

